Viden om dataredning

Herunder ligger en samling artikler om hvordan lagermedier fejler, og hvad de enkelte symptomer betyder. Det er den viden vi selv bruger, når vi vurderer en sag i laboratoriet, skrevet ud fra diske vi har haft på bordet — ikke generelle råd hentet andre steder fra.

Formålet er at du kan danne dig et billede af hvad der sandsynligvis er sket med dit medie, før du beslutter dig for det næste skridt.

Fejlene opstår typisk ét af tre steder. Enten kan selve mediet ikke længere læses i bestemte områder, og det er dér begreberne LBA, bad sector og I/O-fejl hører hjemme. Eller også er mediet fysisk læsbart, men den struktur der fortæller styresystemet hvor filerne ligger, er beskadiget — så vises disken ofte som RAW, og Windows tilbyder at formatere den.

Endelig kan fejlen sidde i enheden selv, i elektronikken, hovederne eller en controller, hvor disken slet ikke meldes korrekt til computeren. Forskellen betyder noget, fordi den afgør hvad der overhovedet kan lade sig gøre. Et program der lover at reparere en disk med læsefejl, skriver til et medie der allerede fejler, og gør i mange tilfælde skaden større.

Det er den samme håndfuld handlinger der går igen i de sager hvor data er gået tabt for altid: disken blev formateret, der blev kørt chkdsk, eller den blev sat til igen og igen i håb om at den kom sig af sig selv. Jo tidligere man holder op med at forsøge, jo mere er der som regel tilbage at redde.

Artiklerne bliver udvidet løbende, efterhånden som vi støder på fejltyper der er værd at beskrive. Passer symptomet ikke på noget herunder, eller er du i tvivl om hvad du ser, er du velkommen til at ringe eller sende en besked. En dataredning begynder altid med en analyse, og analysen er gratis — du får at vide hvad fejlen er, og hvad det koster at få data reddet, før du beslutter dig for noget.